Corona skubber til digitaliseringen
Nyheder • by Nina Matthiesen
Der er endnu ikke overblik over alle coronaens følger og senfølger. Men på særligt et område ses der allerede en tydelig effekt: Corona skubber digitaliseringen op i gear – både i samfundet og sundhedsvæsenet.
I Danmark ligger vi allerforrest i feltet, både i Europa og på verdensplan, hvad angår offentlig digitalisering. Vi er helt i top på både EU’s digitaliseringsindeks (DESI) og FN’s E-Government Index. Det har hjulpet os bedre igennem coronakrisen end mange andre lande og peger også videre frem herfra. Digitaliseringen af det tyske samfund er langt fra det danske niveau. Hvor stort behovet er, ses bl.a. af den tyske regerings mål fra efteråret 2019 om, at hele 574 offentlige ydelser skal digitaliseres inden år 2022.
Sidst i juni fulgte Danske Regioner op på digitaliseringens gearskifte med en ny digital sundhedsstrategi, ”Sundhed for dig”, som skal give alle borgere bedre mulighed for at tage del i egen sundhed og behandling af sygdom. Forebyggelse og behandling skal så vidt muligt ske tæt på eget hjem og egen hverdag. Strategien inddrager nogle af de erfaringer og den læring, man har fået ud af corona-perioden.
Helt konkret har corona sat gang i og skabt bl.a. følgende resultater indenfor det offentlige sundhedsvæsen:
- Flere end 1000 danske lægeklinikker har mellem 24. marts og 30. juni 2020 gennemført mere end 70.000 videokonsultationer på appen Min Læge. Det er en stigning fra ”nærmest nul”, udtaler Danske Regioners formand Stephanie Lose til Jyllands-Posten
- Danskerne har tjekket laboratoriesvar på Sundhed.dk og appen Min Sundhed 2,6 mio. gange alene i maj 2020
- I april og maj er der afholdt 2.700 psykologsamtaler via den nye mulighed Videokonsultation på sundhed.dk
- På den første måned brugte danskerne den nye coronavirus-chatbot fra Region Hovedstadens Akutberedskab 180.000 gange til at vurdere symptomer
I en oversigt over digitale sundhedsløsninger, der har gjort en forskel under corona-krisen, nævner IT-Branchen også en crowd temperature platform, som kan screene kropstemperatur i større forsamlinger og identificere personer med forhøjet risiko. Sådan et stykke sundhedsteknologi kan bruges eksempelvis ved indgange til hospitaler eller ved større arrangementer, og dermed bliver det også et redskab til at håndtere den nye hverdag med coronasmitten iblandt os.
Også i Tyskland har øget digitalisering – trods udgangspunktet på et lavere niveau - været en del af løsningen på coronakrisen. Tyskland har oplevet en betydelig stigning i antallet af læger, der anvender medicinsk fjernbehandling, hvor patientkonsultationer kan foregå online. På hospitalerne er centraliserede dashboards med til at sikre effektiv anvendelse af sengepladser på tværs af forskellige hospitalsmiljøer. Tyskland har også udviklet sin egen kontaktsporings-mobilapp for at hjælpe med at spore og kontrollere spredningen af virussen. Og en tysk startup har lanceret en ”corona-bot”, der stiller brugerne spørgsmål og hjælper med svar på, om de er blevet smittet med corona, hvis de begynder at udvise symptomerne.
Generelt er Tyskland ellers bagud på digitalisering i det offentlige og i sundhedssektoren, og det er et problem i forhold til særligt plejen af ældre og syge borgere, som man igennem flere år har været opmærksom på, også før corona. Det skaber et behov og muligheder for samarbejde og læring på tværs af grænsen, og i NorDigHealth er vi glade for at være en del af den udvikling og de kommende løsninger.
Corona-krisen er et eksempel på, at både eksisterende og nye digitale løsninger er taget flittigt i brug, og at mange af dem også er blevet brugt på nye og innovative måder. Mange af de løsninger, der er udviklet under corona-krisen, er lavet for netop at bekæmpe corona, men de kan også bruges til at forbedre det danske og tyske sundhedsvæsen generelt fremover.
