Arrangementer

Her kan du læse mere om arrangementer, som er relevante for alle, som er interesserede i NorDigHealth.

Kom til konference om sundhedsvæsnets udfordringer på Sjællands Universitetshospital d. 20. februar 2020

Vi mangler nye løsninger for at kunne behandle det stigende antal patienter, vi får i de kommende år. Vil du
være med til at præge sundhedsvæsenets teknologiske løsninger i fremtiden, så kom og hør om udfordringer hos
patienter og borgere. Se det fulde program.

Forskningsprojekter og Klinisk Optimering på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge afholder den 20. februar
2020 en konference for alle, der arbejder med sundhedsteknologi. Vi belyser nogle af sundhedsvæsenets udfordringer
i dag og i fremtiden igennem en række spændende oplæg af en fremtidsforsker, læger og forskere fra
SUH med borger- og brugerperspektiv.

Du har mulighed for at få en snak med læger og forskere ved konferencen.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Ditte Hartvig dhar@regionsjaelland.dk senest den 14. februar.
Bemærk, at det er efter først til mølle princippet, da der er begrænset antal deltagere.

NorDighealth besøger Fehmarnbelt Days

Næste år, den 17. og 18. maj, besøger NorDigHealth det tyske arrangement, Fehmarnbelt Days. Det finder sted i Weissenhäuser Strand i det nordlige Tyskland. Læs mere om arrangementet her

Tidligere Begivenheder

Tak for den store interesse i vores tidligere begivenheder.

Interreg-karavane i Sorø

Den 25. januar slutter NorDigHealth sig til de mange lys på Kyndelmisse 2020 i Sorø. Her fungerer vi som en del af InterREG karavanen hvor vi sammen med InterREGprojekterne KursKultur, Demantec og German-Danish Innovation præsenterer vores virke. Vi ser frem til at deltage, ikke bare for at opleve denne kulturbegivenhed, men fordi vi tror på at sundhed og forskning er en del af kulturen. Vel mødt!

God stemning til sundhedsmesse i Lübeck

NorDigHealth var til sundhedsmesse i Lübeck, hvor vi præsenterede forskningen for de tyske gæster.

NorDigHealth fusionerer forskning og kunst til Næstved Kulturnat den 4. oktober

Vi afslører en kunstinstallation der illustrerer samspillet mellem teknologi og søvn, som er en del af Lisbeth Højkjær Larsens forskningsprojekt Søvn, Stress og Motion i NorDigHealth. Kl. 17 vil figuren blive afsløret på Axel Torv i Næstved. Herefter får gæster mulighed for dialog med forskere og andre involverede i projektet. Her har de mulighed for at opleve de devices der benyttes til aktuel forskning samt tilmelde sig dette og andre forsøg. Installationen er en del af Næstved Kulturnat og vi glæder os til at møde jer.

Læs mere om Næstved Kulturnat her

NorDigHealth fusionerer kunst og forskning i Næstved til kulturnat
Copyright: Olaf Malzahn

Nordighealth deltager i Interreg-karavanen i Kiel den 2. oktober

Den 2. og 3. oktober besøger Interreg-karavanen Kiel i anledning af fejringen af den tyske genforening. NorDigHealth gæster Interregs telt fra 11 til 20 onsdag den 2. oktober, hvor vi blandt andet viser forskellige devices fra forskningen frem, og selvfølgelig præsenterer projektet for de mange deltagere, der kommer fra hele Tyskland.

Læs mere om fejringen i Kiel her

NorDighealth deltager i Interreg-Karavane i Kiel til fejring af den tyske genforening

NorDigHealth kommer til Lübeck den 28. september

Her præsenterer vi vores forskning for borgerne i Lübeck. Det sker ved en stand til messen ”Lübecker Gesundheitstag”, som holdes hvert andet år i den nordtyske havneby. Messen er arrangeret af foreningen af private læger i Lübeck, Lübecker Ärztenetz, og tiltrak i 2017 omkring 4.000 besøgende. Alle borgere med interesse for sundhed, ernæring, helbred, medicin- og pharmaindustrien og alternativ behandling er velkomne til at komme forbi Musik- und Kongresshalle i Lübeck, som lægger lokaler til.

Gratis entré.

Læs mere om Lübecker Gesundheitstag her

 

Foto: Copyright: Olaf Malzahn

Den 28. juni 2019 holder NorDigHealth kick off i forbindelse med Næstved Citynat
Copyright: Olaf Malzahn

NorDigHealth deltager på Næstved Citynat den 28. juni

Vi håber at se mange Næstved-borgere på NorDigHealths stand den 28. juni til Næstved Citynat fra klokken 16 til 22 på Hjultorv. Her holder hjerneforsker Troels Kjær to oplæg og undersøger blandt andet Næstveds borgmester Carsten Rasmussens og regionsrådsmedlem Freddy Blaks helbred nærmere - kom og hør, hvad det går ud på!

På standen kan man også møde andre forskere, som deltager i projektet, og der vil også være medarbejdere fra Næstved Sundhedscenter og Roskilde Universitet. Få også en snak med Garmin, som kommer og viser det aktivitetsur frem, som blandt andet bruges i projektet.

Programmet:

16.00-20.00 Mød øjenlæge og forsker Anders Jürs til en snak om øjensygdommen AMD og afprøv en synsapp. Du har også mulighed for at møde forsker Lisbeth Højkjær, som tester dit kondital og måler din kropssammensætning.

17.00 Foredrag: Hjerneforsker Troels Kjær fortæller om hjernen.

19.00 Foredrag: NorDigHealth tager pulsen på Næstveds politikere. Se hvordan Næstveds borgmester Carsten Rasmussen har det, når professor og overlæge Troels Kjær ser på hans søvn-, motion og stressniveau.

Vi glæder os til at fortælle, hvordan Næstveds borgere kan hjælpe forskerne med at gøre Næstved til en sundere by.

Se hele programmet for Næstved Citynat og læs omtalen i Næstved Ugeavis fra den 25. juni 2019.

Den 28. juni 2019 holder NorDigHealth kick off i forbindelse med Næstved Citynat